Rengøring og vask

Servicepakker

Som beboer på Hemmet Plejehjem kan du vælge servicepakker, som kommunen tilbyder. Servicepakkerne indeholder mad, tøjvask, rengørings- og toiletartikler. På denne måde er du sikker på at have det nødvendige, og at det lever op til nutidige standarder.Du bestemmer selv, om du vil købe en eller flere af servicepakkerne. Vælger du ikke servicepakkerne, skal du selv eller dine pårørende stå for det daglige indkøb.
Udgiften til servicepakken trækkes hver måned fra din pension. Du kan finde taksterne for servicepakkerne på kommunes hjemmeside.

Rengøring og rengøringsartikler

Personalet sørger for rengøring og skal arbejde med de skånsomme materialer, som er en del af servicepakken.
Der bliver gjort rent hver 14. dag. Ønsker du yderligere rengøring, er du eller dine pårørende meget velkommen til selv at udføre det eller betale et privat rengøringsfirma for ydelsen.
Plejehjemmet inviterer en gang om året til fælles hovedrengøring.
Du sørger selv for pasning af blomster, oprydning og rengøring af skabe samt hovedrengøring.
Pyntning af lejligheden til højtiderne og oprydning herefter sørger du også selv for.

Vinduespudsning

Udvendig vinduespudsning foretages af et rengøringsfirma og er med i huslejen. Indvendig vinduespudsning hører til under hovedrengøringen og bliver altså ikke tilbudt af plejehjemmet.

Vask af tøj

Personalet vasker beboernes tøj i fælles vaskeri. Vi anbefaler, at der kun købes tøj, der kan vaskes i maskine, da plejehjemmet ikke kan tilbyde at vaske tøj i hånden. For at sikre korrekt uddeling af beboernes tøj indkøbes mærker, som kan stryges i tøjet. Vi bestiller mærkerne efter aftale og sender regningen ud til beboerne.