Boligerne

Hjem og arbejdsplads

Din nye bolig er dit hjem – og personalets arbejdsplads, når de skal hjælpe dig. Det skal gå op i en højere enhed, så du føler dig hjemme, og personalet kan udføre deres arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt.

Du skal tage dine egne møbler med – bortset fra sengen og madras, som plejehjemmet stiller til rådighed. Der skal være plads til eventuelle hjælpemidler i lejligheden, men ellers må den indrettes efter din smag. Af hensyn til din sikkerhed fraråder vi tæpper på gulvene. Personalet vil meget gerne hjælpe dig med at finde ud af hvordan din lejlighed bedst kan indrettes sådan at vi bedst muligt kan hjælpe dig.

Husleje

Lejligheden på plejehjemmet lejer du på samme vilkår som enhver anden lejebolig.
Du får en lejekontrakt fra Midt Vest Boligselskab ved indflytningen. Mere info findes på boligselskabets hjemmeside http://www.bomidtvest.dk

Er der spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Midt Vest Boligselskab
Finsensvej 1A
7430 Ikast
Telefon 72185500

Telefon

Du kan få installeret en telefon i lejligheden på egen regning.

TV

Tv-licens er ikke inkluderet i huslejen. Der kan søges om 50% nedsættelse af licensen - Se mere om licensnedsættelse her.

Wi-fi

Der er Wi-fi i fællesområderne. Koden til nettet fås på stedet.

Rygning

Du eller dine gæster må gerne ryge på din stue, hvis du tillader det. Rygning er dog ikke tilladt, når personalet arbejder hos dig. Der skal luftes ud 30 min. før, du skal have hjælp af personalet, hvis der er røget i din bolig.