Om plejehjemmet

Hemmet Plejehjem er et kommunalt plejehjem og er en del af område Syd.
Plejehjemmet er indrettet med 20 lejligheder og 1 aflastningsstue. Lejlighederne er fordelt på 2 afdelinger.
Vi har en fælles spise- og dagligstue samt en dejlig have og pavillon.
Man må gerne ryge på sin egen stue men det er ikke tilladt at ryge i fællesarealerne eller på aflastningsstuen.

Lokale for alle

Vi har et dejligt lyst lokale, som kan bruges af alle borgere i Hemmet.
Lokalet kan for eksempel bruges til at afholde kurser, være sammen om en kop formiddagskaffe, arrangere klubber om diverse interesser såsom strik, kortspil, bob eller maling. Alle er velkommen til at bruge dette lokale, kontakt plejehjemmet og forhør dig nærmere om mulighederne.

Hjertestarter

Plejehjemmet har en hjertestarter, som er placeret i vindfanget ved hovedindgangen.